Hogar de
Esperanza

  • Velgørenhed
  • Logo
  • Hjemmeside
  • Branding
  • Velgørenhed
  • Logo
  • Hjemmeside
  • Branding

Man kan aldrig være for tidligt ude

Hogar de Esperanza (House of Hope) er Dorthea Rasmussens idé og hjertebarn. Hun oplevede på egen hånd, hvor stort et behov der var for at hjælpe udsatte unge i Colombia, og så besluttede hun sig for at starte en organisation med særligt fokus på unge piger. I mange fattige områder er det normalt, at piger ned til 12 år bliver gravide, i de fleste tilfælde uønsket, og i alt for mange tilfælde som følge af seksuelle overgreb. Det efterlader pigerne med dårlige muligheder for at tjene penge eller færdiggøre uddannelser, hvilket selvsagt giver pigerne en forringet livskvalitet. Derfor startede Dorthea Rasmussen blandt andet workshops for piger, drenge og kvinder om seksuel og reproduktiv sundhed og med et fokus på ligestilling mellem kønnene.

Vi kom ombord på projektet helt fra begyndelsen, og har hjulpet med at lave et logo og en visuel identitet. Næste skridt på vejen er at få hjemmesiden gjort færdig og at få søgt midler fra mulige donorer. Vi er meget glade for at kunne hjælpe Dorthea med hendes vigtige og spændende projekt.

Hvis du er interesseret i at hjælpe Hogar de Esperanza, så send mig venligst en mail her. Vi videresender din interesse til Dorthea, og takker for din omtanke og støtte.

Velgørenhed

Det er en del af vores altruistiske tankegang at hjælpe, hvor der er brug for det. Lad os vide, om der er noget vi kan hjælpe dig med?

Logo

I logoet har vi taget udgangspunkt i symbolet af en lokationsindikator og omfavnet det med to hænder. Farverne er inspireret af den smukke colombianske natur.

Hjemmeside

Hjemmesiden er stærkt inspireret af den colombianske kultur, street art og viser mange af de mennesker, som Dorthea omgås med i sit velgørenhedsarbejde. Hjemmesiden spiller en vigtig rolle i forhold til at vise projektet frem til interesserede donorer. 

Branding

Vi har hjulpet med at sætte ord på de værdier, der driver organisationen, og som skal skabe den røde tråd for projektet igennem kampagner, sociale medier og andre platforme og aktiviteter.